Kultur på Recept i Østersøregionen

• Kultur på Recept i Østersøregionen er et tværsektorielt forløb tilvejebragt af lokale og regionale offentlige myndigheder. Det implementeres gennem kommunalt eller regionalt tværfagligt samarbejde, der involverer relevante sektorer som kultur-, sundheds- og socialsektoren.
• Interventionen er baseret på videnskabeligt beviste positive effekter af kunst og kultur på mental sundhed og velvære, og dens virkning er veldokumenteret.
• 
• Selvom videnskabelig evidens viser, at kunst kan have en positiv effekt på sundhed og trivsel, kan resultaterne ikke tolkes som, at kunst kan erstatte eller sidestilles med professionel terapi eller medicinsk behandling.
• Et ikke-terapeutisk forløb, selvom deltagelse og fordybelse i kunst og kultur i sig selv kan have terapeutiske effekter. 
• Målgruppen for forløbet er mennesker med milde til moderate psykiske problemer som stress, angst eller depression, eller dem, der er i risiko for at udvikle psykiske problemer, for eksempel på grund af ensomhed.
• Forløbet består af forskellige kategorier inden for kunst og kultur (mellem 3-5), hvilket betyder, at deltagerne vil engagere sig i forskellige genrer under forløbet.
• En forløbscyklus har en varighed på 8-12 uger og tilbyder aktiviteter én til to gange om ugen. Vi anbefaler et minimum på 8 uger, da det giver et godt fundament for at fremme social interaktion og en følelse af at høre til. Med et 8-ugers forløb kan flere personer deltage årligt sammenlignet med 12 uger afhængigt af dit årlige forløb.
• De tilbudte kunst- og kulturaktiviteter er faciliterede, deltagelsesbaserede og opleves i en gruppe.
• Programkonceptet sigter mod at skabe et ‘diagnosefrit rum’, så deltagerne mødes som dem, de er, uden fokus på de udfordringer, de måtte have. Dette gøres ved at skabe et ikke-dømmende miljø, hvor deltagerne føler sig trygge ved at udtrykke sig gennem kunsten og kulturen, og unikke behov og mål kan adresseres.
• Deltagelse i et KPR-forløb er ideelt set gratis eller tilbydes til en meget lav pris for deltagerne for at sikre bred tilgængelighed.
• Det er et lokalt forankret forløb, der tilbydes af lokale og regionale offentlige myndigheder eller NGO’er. Det er medfinansieret og implementeret gennem et kommunalt eller regionalt tværfagligt samarbejde mellem relevante sektorer som kultur-, sundheds-, uddannelses- og socialsektoren. 
• Selvom der foreligger videnskabelig evidens for, at kunst og kultur kan have en positiv effekt på sundhed og trivsel, kan man ikke ud fra resultaterne udlede, at kunst og kultur er en erstatning for eller svarer til professionel terapi eller medicinsk behandling.
• KPR er ikke kun et kursus i kunst. Selvom hovedmålet med et KPR-forløb ikke nødvendigvis er, at målgruppen skal lære at mestre eller udmærke sig i forskellige kunst- og kulturgenrer, giver det stadig deltagerne mulighed for at udvikle nye færdigheder. Hovedformålet med KPR-forløbet er, at deltagerne skal drage fordel af de positive sundhedsmæssige og sociale effekter, som kreative aktiviteter har. Derfor kan indholdet af KPR-aktiviteter og de forventede resultater være meget forskellige fra dem, man ser på et kursus i kunst, kultur eller musik, der er åben for den almindelige befolkning.
• Det er baseret på frivillig deltagelse og er ikke nødvendigvis en del af deltagernes sundhedsmæssige eller sociale forløb. Som et ikke-terapeutisk forløb behøver det ikke at indbefatte korrespondance vedrørende deltagernes engagement, sundhedsmæssige fremskridt eller andre rapporter tilbage til henvisningskanaler som sundhedsudbydere eller udbydere af sociale tjenester.
• KPR er ikke en del af wellness-industrien, men en lokalt forankret intervention for at fremme mental sundhed og trivsel gennem kunst, kultur og socialt engagement. 
• Alle fagpersoner, der er involveret i forløbet, får en rimelig betaling, inklusive koordinatorer og kunst- og kulturfacilitatorer. Dette gøres for at sikre et højt niveau af professionalisme og uddannelse, samtidig med at den værdi, de leverer, anerkendes. Det er særligt vigtigt, at kunst- og kulturfacilitatorer får en ordentlig aflønning. 

Når KPR-konceptet præsenteres for potentielle interessenter og deltagere, er det vigtigt at bruge termer som forebyggelse, fortroligt rum, trivsel, sociale relationer og kreativitet og at undgå termer som terapi, helbredelse, kunst kursus og wellness. 

Henvisningskanalerne består ikke kun af primære sundhedsudbydere som læger eller klinisk personale. Sociale og andre offentlige tjenester kan også være involveret, og der kan også være mulighed for selvhenvisning for personer, der ønsker at deltage. Ved at gøre dette sigter vi mod at udvide adgangen til KPR-forløb til mennesker med psykiske problemer eller i risiko for at udvikle tilstande som stress, angst eller depression.

 Deltagernes egnethed til forløbet sikres ved den professionelle vurdering foretaget af henvisningskanalerne og koordinatoren.  

I KPR i Østersøregionen-forløbet spiller koordinatoren en væsentlig rolle i at administrere forløbet og støtte deltagerne.

Begrebet koordinator beskrives ofte som en person, der forbinder mennesker med lokalt forankrede tjenester afhængigt af deres behov. Inden for mange tjenester med social henvisning foretager koordinatorerne sammen med den enkelte en vurdering af personens helbredsmæssige, sociale og økonomiske behov, ønsker og mål for fremtiden. Derefter udarbejder koordinatoren og den pågældende person en handlingsplan baseret på disse behov, som kan hjælpe personen med at opnå dennes fremtidige mål. Koordinatoren forbinder derefter personen med ressourcer i lokalsamfundet og/eller gruppebaserede forløb.

I KPR i Østersøregionen-forløbet er koordinatorernes funktion at forbinde personer med lokalt forankrede kulturaktiviteter. Koordinatoren i Østersøregionen er kontaktpersonen for alle deltagere i KPR-forløbet. Når henvisningskanalerne har henvist deltageren, er det koordinatorens rolle at afgøre, om KPR-forløbet er egnet til hver enkelt deltager. Koordinatoren er der for at understøtte deltagernes trivsel under det 8-12 uger lange KPR-forløb og deltager generelt i forløbets aktiviteter sammen med deltagerne for bedst muligt at støtte dem og kunst- og kulturfacilitatorerne.

Mere detaljeret information om og praktisk erfaring med koordinatorernes rolle findes i temaerne Organisatorisk ramme og Udvikling af dit KPR-forløb.

KPR-forløbet kan designes til forskellige målgrupper med forskellige baggrunde, erfaringer, behov og præferencer. KPR i Østersøregionen-programkonceptet fokuserer på personer med milde til moderate psykiske problemer såsom stress, angst eller depression, eller personer, der er i risiko for at udvikle psykiske problemer, for eksempel på grund af ensomhed, tab af en nærtstående, sygdom osv. 

Målgruppen i KPR i Østersøregionen-programkonceptet kan omfatte:

• ældre voksne, der kan opleve ensomhed, angst og/eller depression i forbindelse med aldring eller tab af nære relationer.
• unge mennesker, der kan føle sig ensomme eller stressede, og som har skole- eller karriere-/arbejdsrelaterede psykiske problemer.
• voksne, der kæmper med at skabe en balance mellem arbejde og familieliv, samt dem, der kan have oplevet en livskrise, for eksempel tab af en nærtstående, skilsmisse eller sygdom. 

Det primære forventede resultat for deltagere i et KPR-forløb er forbedret mental sundhed og trivsel. Vi forventer, at KPR-forløbet vil gavne deltagerne ved at:

• Øge deres selvværd, selvtillid, følelse af kontrol og empowerment.
• Reducere angst, depression, stress.
• Styrke motivation, mening i livet, håb og optimisme.
• Øge den sociale interaktion for at mindske følelsen af ensomhed og skabe et lokalt fællesskab og en følelse af at høre til. 
• Skabe muligheder for kreativ aktivitet i et sikkert og støttende rum, så de enkelte bliver i stand til at håndtere/mestre deres følelsesmæssige behov og forbedre deres livskvalitet. Dette gøres blandt andet ved at skabe et ‘diagnosefrit rum’, så deltagerne mødes som dem, de er, uden fokus på den diagnose, de måtte have, eller de tilstande, de kunne være i risiko for at udvikle.
• Skabe et ikke-dømmende miljø, hvor personerne føler, at de trygt kan udtrykke sig, og hvor deres unikke behov og mål kan adresseres.
• Øge deltagernes kreative potentiale, hvilket skaber muligheder for fantasi samt æstetisk og følelsesmæssigt udtryk, hvilket giver stressreduktion, forbedret selvværd og sociale forbindelser/relationer.

Permanente KPR-forløb i en region eller kommune gavner et større antal borgere, hvorved der skabes en større samfundsmæssig effekt. Forbedret mental sundhed, flere sociale interaktioner og en generel stigning i mental og social trivsel kan reducere belastningen på kommunale og regionale sundhedstjenester, f.eks. ved at mindske besøg hos alment praktiserende læger.