Praktiske tips til at facilitere kreative aktiviteter

Koordinatoren er deltagernes primære kontaktperson, som yder løbende støtte til deltagerne gennem hele KPR-forløbet. De har det overordnede overblik over forløbet, er normalt til stede ved kunst- og kulturaktiviteter og bør også kunne kontaktes af deltagere via telefon, e-mail eller personligt i visse kontortider.

Koordinatoren vurderer deltagernes kommunikationsbehov efter aftale med deltagerne, f.eks. en påmindelsesbesked før hver aktivitet.

Under kunst- og kulturaktiviteterne er koordinatoren og kunst- og kulturfacilitatorerne sammen ansvarlige for at skabe et støttende miljø i overensstemmelse med de grundlæggende principper for facilitering af gruppeaktiviteter. Det er vigtigt, at koordinatoren og kunst- og kulturfacilitatoren har drøftet deres roller og forventninger til hinanden før aktiviteterne for at sikre, at aktiviteterne forløber glat. 

KPR-forløbene bør udformes, så de skaber et fortroligt rum for deltagerne. Dette refererer til et rum, hvor den enkelte føler sig tryg ved frit at dele sine meninger, følelser og oplevelser, hvor de kan slippe væk fra hverdagens bekymringer og fordybe sig i kunst- og kulturaktiviteter.

Foto: Westpomeranian Region

Følgende anbefalinger kan være med til at skabe et fortroligt rum for deltagerne:

• Sørg for en varm velkomst til deltagerne for at få dem til at føle sig trygge og skabe en god atmosfære i gruppen.
• Hovedprincippet for KPR i Østersøregionen er, at det er en ikke-terapeutisk tilgang til at fremme og styrke mental sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt at bemærke, at KPR-forløbets kunst- og kulturaktiviteter ikke bør være designet til eller forsøge at håndtere stressende eller traumatiske problemstillinger.
• Tilskynd og interagér. Koordinatoren og kunst- og kulturfacilitatorerne bør tilskynde og interagere med deltagerne på deres eget niveau. Dette vil tilskynde deltagerne til at åbne op i deres eget tempo og tage ansvar for deres egen trivsel i aktiviteterne og i gruppen. Tilskynd til åben kommunikation blandt deltagerne og sørg for, at alle får mulighed for at tale.
• Effektiv kommunikation. Brug klart og præcist sprog. Selvom mange kunst- og kulturaktiviteter ikke kræver indgående sprogfærdigheder, er det vigtigt at tage hensyn til behovene hos deltagere, der stadig er i gang med at lære sproget i dit land. Giv så vidt muligt information om forløbet på forskellige sprog.
• Konsistens. Når det er muligt, anbefales det at få kunst- og kulturfacilitatorer til at udføre mere end én aktivitet i programmet. Dette sikrer, at deltagerne bliver trygge ved facilitatoren. Det giver også facilitatoren mulighed for at interagere mere med målgruppen for at tilpasse aktiviteten endnu mere til deres behov og ønsker.
• Koordinatoren og kunst- og kulturfacilitatorerne bør være bevidste om emnerne stigmatisering og diskrimination. KPR-forløbene tilbyder et diagnosefrit rum. Det er ikke forbudt for deltagerne at nævne deres diagnose, men det er ikke et forum, hvor man går i dybden med den. Desuden skal alle deltagere føle sig velkomne og skal behandles lige uanset deres baggrund, handicap, køn, alder og/eller sociale status. Vær neutral og fordomsfri i din tilgang. Vær opmærksom på dine egne attributioner og fordomme, før du forpligter dig til at facilitere kunst- og kulturaktiviteter, og undgå at tilskrive deltagerne bestemte sociale identiteter og tilknyttede værdier, livsstile eller oplevelser. KPR-forløbene bør være et forum, hvor deltagerne kan være sig selv uden at opleve stigmatisering og diskrimination.
• Overvej tilgængeligheden, herunder om stedet er egnet til personer med handicap.
• Skab ritualer. Ritualer defineres som tilbagevendende elementer, der er til stede i hver aktivitet, og som kan give struktur og en følelse af tryghed og af at høre til. Dette kunne være at starte hver aktivitet med en vejrtrækningsøvelse og/eller lukke øjnene et øjeblik som en måde at lande i nuet og være klar til at starte aktiviteten i en afslappet sindstilstand.
• Planlæg pauser. Indlæg pauser i aktiviteterne, så der er en balance mellem aktiviteter og pauser. Pauserne skaber muligheder, hvor deltagerne har tid til at udveksle tanker og refleksioner og lære de andre deltagere at kende. Deltagerne har også forskellige behov, for eksempel kan nogle have svært ved at koncentrere sig i længere perioder. Det er også vigtigt, at deltagerne informeres om, at de kan tage en ekstra pause under aktiviteten, hvis det er nødvendigt.
• Aktiv og passiv deltagelse. Støt deltagerne under aktiviteterne. Selvom passiv deltagelse er fuldstændig acceptabelt, kan der forsigtigt tilskyndes til aktiv deltagelse ved at tilbyde aktiviteter, der ikke kræver tidligere erfaring inden for kunst. Vurder gruppen og afgør, om de ville have gavn af teamwork-aktiviteter, hvor de kan dele ideer og bygge videre på hinandens bidrag.
• Frivillig deltagelse. Deltagerne skal vide, at deres deltagelse i aktiviteterne er frivillig, og at de frit kan beslutte, at forløbet alligevel ikke er noget for dem. Hvis en deltager ønsker at stoppe, er det vigtigt at lade dem vide, at det er i orden. Spørg deltageren om dennes grund til at stoppe. Selvfølgelig bør der gøres et forsøg på at finde en måde, hvor deltageren kan blive i forløbet, for eksempel ved at deltage i aktiviteterne en gang om ugen i stedet for to gange om ugen eller ved at foreslå at skifte til et andet forløb, som måske passer bedre til deltagerens behov.
• Feedback og refleksion. Giv deltagerne mulighed for at give feedback på faciliteringsprocessen og aktiviteterne. Faciliter diskussioner, så deltagerne kan reflektere over deres læring og oplevelser.
• Selvrefleksion. Som koordinator eller kunst- og kulturfacilitator bør du løbende foretage selvrefleksion for at identificere og stille spørgsmålstegn ved dine attributioner i forhold til deltagerne.

Sørg for en varm velkomst til deltagerne, og oprids retningslinjer og forventninger til deltagelse i forløbet, f.eks. fortrolighed inden for gruppen, kommunikation osv. De indledende aktiviteter bør fokusere på, at deltagerne lærer hinanden at kende.

Begynd med en kunstaktivitet, der giver deltagerne mulighed for nemt at komme i gang, for eksempel maleri eller håndværk, så deltagerne kan føle sig tilpas ved at arbejde i deres eget tempo, men stadig har mulighed for at tale med hinanden. Efterhånden som forløbet skrider frem, kan mere udtryksfulde aktiviteter som optræden eller sang inkluderes, hvor deltagerne kan øve sig i at udvise større selvsikkerhed, også over for hinanden. 

Koordinatoren skal sammen med kunst- og kulturfacilitatoren bestræbe sig på at skabe en fin balance mellem sårbarhed og at tilbyde et trygt, præstationsfrit rum og samtidig give deltagerne mulighed for at udfolde deres kreativitet og opnå personlig vækst i aktiviteterne. 

Midtvejs i forløbet opfordrer koordinatoren enten individuelt eller i grupper deltagerne til at overveje, hvordan de erfaringer, der er opnået gennem kunst- og kulturaktiviteterne, kan anvendes i hverdagen efter KPR-forløbet.

Muligheder for møder blandt deltagerne efter KPR-forløbet bør også adresseres, så koordinatoren har nok tid til at kontakte relevante aktører og arrangere muligheder baseret på deltagernes fremtidige behov og ønsker om at fortsætte med at være involveret i kunst-, kultur- og sociale aktiviteter efter KPR-forløbets afslutning.

Ved det afsluttende møde i KPR-forløbet er det vigtigt at afsætte tid til, at deltagerne kan se tilbage på den tid, de har tilbragt sammen, og reflektere over de forskellige aktiviteter, gruppeoplevelsen og den personlige udvikling. 

Visse kunst- og kulturaktiviteter kan fremkalde følelser, såsom musik, litteratur, kunst eller en teaterforestilling. Disse følelser kan vise sig som alt fra tristhed til lethed til tårer eller til at blive fuldstændig overvældet af følelser.

Det vigtigste er, at der er plads til, at den enkelte kan udtrykke disse følelser. Koordinatoren bør være til stede og støtte den enkelte. Et simpelt “er du okay?” er ofte nok til, at den enkelte føler sig tryg ved at udtrykke sig. Det er vigtigt at lytte og berolige den enkelte med, at det er okay og sundt at give plads til følelser, når de opstår. Det er en form for afløb.

Det er koordinatorens rolle at tage sig af den deltager, der bliver følelsesmæssigt overvældet, mens kunst- og kulturfacilitatoren fortsætter med at vejlede de andre deltagere i den kunstneriske aktivitet.

I situationer, hvor koordinatoren ikke er til stede, er det vigtigt, at du som kunst- og kulturfacilitator er rustet til at håndtere situationer, der måtte opstå. Det skal bemærkes, at situationer ikke kun opstår i KPR-forløb. Derfor har de fleste kunst- og kulturfacilitatorer allerede strategier til at håndtere sådanne situationer. 

Det er vigtigt, at kunst- og kulturfacilitatorer viser, at de er trygge ved at håndtere følelsesmæssige situationer, hvis de skulle opstå. Hvis ikke, skal du tale med koordinatoren om, hvad du behøver for at være forberedt på og rustet til sådanne situationer, hvis koordinatoren ikke er til stede under en aktivitet. 

Det er vigtigt både som kunst- og kulturfacilitator og som koordinator at kende dine egne evner, kompetencer og ansvarsområder i forbindelse med håndtering af personer med psykiske problemer. I tilfælde hvor du og koordinatoren føler, at I ikke er i stand til at håndtere situationen, er det afgørende, at I ved, hvem I skal kontakte i sådanne situationer.

Hvis du som kunst- og kulturfacilitator har umiddelbare bekymringer omkring deltagerens mentale sundhed og trivsel, bør du altid kontakte den relevante medicinske fagperson, blive hos deltageren og sørge for, at denne får den hjælp og støtte, personen har brug for.