Den kvalitative del af evalueringen undersøger de oplevede ændringer i mental og social trivsel for deltagerne. Den kvalitative evaluering, der undersøger deltagerperspektivet, fokuserer også på at opnå en dyb forståelse af, hvordan og hvorfor KPR virker for deltagerne samt klarlægge, hvad der ikke virker for dem. For så vidt angår den kvalitative evaluering blev data produceret sammen med deltagerne efter hver workshop-session (feedback-træ) og ved slutningen af forløbet (kreativ fokusgruppe).
Feedback-træ
Ved afslutningen af hver KPR-workshop blev deltagerne bedt om at give anonym feedback om deres oplevelse i skriftlig form. De blev bedt om at svare på to spørgsmål: Hvad har du lært eller opdaget i dag? Hvilke følelser fremkaldte det i dig? Feedback blev skrevet på farvede figurer og samlet som et “feedback-træ” eller en anden let konstellation.
Indsamling af feedback efter hver session var designet til at fange umiddelbare oplevelser om deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter i en gruppesammenhæng. Det hjalp også med at forstå, hvad der er særligt ved kunsten og kulturen og de forskellige genrer. Desuden var ideen at skabe en tryg rutine for deltagerne og afsætte lidt tid til refleksion i slutningen af hver workshop-session. Læs mere om feedback-træet her.

Foto: VHS Bremen
Et eksempel på et feedback-træ, skabt sammen med deltagerne.
Kreativt fokusgruppeinterview
Kreative fokusgruppeinterviews blev planlagt efter den sidste workshop-session for at reflektere og dele erfaringer relateret til KPR-processen. Det kreative fokusgruppeinterview var bygget op omkring tre kreative øvelser, der hver blev efterfulgt af en diskussion sammen med gruppen. Det kreative fokusgruppeinterview var designet til aktivt at engagere deltagerne, facilitere refleksion og diskussion og give alle mulighed for at bidrage. Det kreative fokusgruppeinterview var også designet til at opsummere og afslutte KPR-processen kollektivt sammen med gruppen. Læs mere om det kreative fokusgruppeinterview her.
Evalueringsspørgsmålene for den kvalitative evaluering var:
- Hvilke slags ændringer relateret til deltagernes oplevede mentale og sociale trivsel skete der under KPR-forløbet?
- Hvilke slags ændringsmekanismer, hvorved KPR forbedrer deltagernes mentale og sociale trivsel, kan identificeres?
Hvad er særligt ved kunst og kultur i relation til deltagernes oplevede mentale og sociale trivsel?
Den kvantitative del af effektevalueringen undersøger resultaterne og virkningerne af KPR-forløbene for at udforske potentielle ændringer i deltagernes trivsel og mentale sundhed. Det involverer analyse af ændringer i nøgleresultater målt på fire tidspunkter: begyndelsen, midtvejs, slutningen og tre måneder efter KPR-programmet. De vigtigste resultater omfatter mental trivsel, livstilfredshed, ensomhed og symptomer på stress, angst og depression. Det centrale evalueringsspørgsmål er
- Hvordan ændrer nøgleresultater sig over tid som et resultat af deltagelse i KPR-forløb på tværs af forskellige lande?