Sikring af finansiering

Sikring af langsigtet finansiering til KPR-forløb er fortsat en betydelig udfordring. En af de største udfordringer er at overbevise beslutningstagere om, at sådanne programmer er værd at investere i.

Evaluering af KPR-forløb har i vid udstrækning fokuseret på sundhedsmæssige og/eller sociale resultater frem for økonomiske resultater, såsom omkostningseffektiviteten af KPR-forløb. Dette har skabt stigende evidens for, at KPR-forløb fremmer deltagernes mentale sundhed og trivsel og dermed den generelle trivsel i samfundet. Der er imidlertid også studier om brug af sundhedsydelser, der viser, at KPR-forløb reducerer brugen af primære sundhedsydelser, muligvis på grund af positive effekter på deltagernes mentale sundhed. Sådanne studier kan hjælpe beslutningstagere med at anerkende og støtte nye innovative tilgange til sundhedspleje, for eksempel ved at tildele økonomiske midler til kunst- og kultursektorerne for at hjælpe med at fremme mental sundhed og trivsel i lokalsamfundene.

Når man præsenterer merværdien i KPR-forløb for beslutningstagere, er det afgørende at formidle, hvordan forskellige sektorer kan drage fordel af KPR-forløb, og hvordan de kan bidrage positivt til eksisterende politikker og strategiområder inden for kommunen/regionen. Læs mere om KPR og politikker og strategier her.

Kunst- og kulturinterventioner såsom KPR-forløb er i stand til at:

• Forbedre deltagernes mentale trivsel. Deltagere i KPR-forløb har udtalt, at deltagelsen har øget deres selvværd og energiniveau, og således hjulpet dem tilbage til arbejde eller studier.  Forebygge psykiske problemer. KPR-forløb kan forebygge psykiske problemer samt forhindre forværring af disse.
• Give en ikke-medicinsk tilgang til mental sundhedspleje. Nogle personer kan finde KPR-forløb mere indbydende end konventionel behandling af psykiske problemer. KPR-forløb kan være et godt supplement til konventionel behandling af psykiske problemer med henblik på en helhedstilgang.
• Reducere belastningen af sundhedssystemerne. KPR-forløb kan aflaste primære sundhedsydelser ved at reducere antallet af konsultationer hos alment praktiserende læger. Læs om KPR og reduktion i antallet af konsultationer hos alment praktiserende læger her.
• Bidrage væsentligt til social trivsel. Hovedfokus for KPR-forløbene er på psykiske problemer, men det er vigtigt at anerkende, at KPR-forløb fremmer social trivsel og dermed mindsker ensomhed. Kunst- og kulturaktiviteter giver deltagerne mulighed for at engagere sig kreativt med andre i deres lokalsamfund. KPR-forløb kan også øge livskvaliteten, skabe en følelse af at høre til og give den enkelte mulighed for at være aktiv på en meningsfuld måde.
• Skabe økonomisk effektivitet: KPR-forløb er ofte omkostningseffektive, da de ikke kræver klinisk uddannede personer, og mange lokalsamfund har eksisterende ressourcer til rådighed til at etablere et KPR-forløb. KPR i Østersøregionen vil vurdere omkostningseffektiviteten af KPR, og disse resultater vil være tilgængelige i 2025. I mellemtiden kan du læse om den økonomiske effekt af social henvisning i Storbritannien her.
• Etablere et gensidigt fordelagtigt forhold mellem sundhedssektoren og kultursektoren. KPR-forløb kan aflaste sundhedssystemerne ved at udnytte ressourcer inden for kultursektoren til at fremme mental sundhed og trivsel. For eksempel er kulturelle aktiviteter som at lave og lytte til musik, dans, kunst og besøg på kulturelle steder alle forbundet med stressforebyggelse og stresshåndtering. Fancourt, Daisy & Finn, Saoirse. (‎2019)‎. Hvad er evidensen for kunstens og kulturens rolle i forbedring af sundhed og trivsel? A scoping review. World Health Organization. Regional Office for Europe. https://iris.who.int/handle/10665/329834. Licens: CC BY-NC-SA 3.0 IGO. Når man indarbejder sundhedsfremmende forløb i kultursektoren, introducerer man samtidig nye målgrupper til kunst og kultur, såsom personer der måske ikke har nogen tidligere interesse i eller viden om kunst og kultur. Derudover kan kunst- og kulturfacilitatorer udvide deres professionelle horisont ved at fremme og tilbyde kunst- og kulturaktiviteter som led i programmer for sundhed og/eller social trivsel. 

Når man planlægger KPR-forløb, er det tilrådeligt at foretage en grundig undersøgelse af offentlige og private, nationale, regionale og kommunale finansieringsmuligheder, herunder muligheden for at modtage midler gennem sundhedsforsikringer. Dette kan give værdifuld viden om finansieringsmuligheder for KPR-forløb i din region/kommune.

Det er værd at bemærke, at visse kommunale, regionale eller nationale finansieringsgivere fokuserer på at teste gennemførligheden og evalueringen af sociale innovationsprojekter. Dette kan skabe en åbning for udvikling og implementering af KPR-pilotforløb. Pilotforløbene kan udvise værdiskabende fordele og resultater, som er afgørende for at overbevise beslutningstagere om at tildele yderligere finansiering til at opretholde KPR-forløb med henblik på langsigtet investeringsgevinst. 

Finansiering af KPR-forløb kan opnås gennem en enkelt finansieringskilde, flere kilder og/eller gennem mikrodonationer fra kunstfonde og/eller sundhedsorienterede finansieringsforeninger, som kan finansiere forskellige elementer af KPR-forløbene afhængigt af finansieringskildernes fokusområder og interesser. 

Som nævnt i Strategisk overblik bør KPR-programmer understøtte eksisterende politikker og strategier fra forskellige sektorer, fordi disse kan muliggøre eller hæmme planlægningen og udførelsen af KPR-programmer. Afhængigt af eksisterende og/eller kommende politikker og strategier kunne en medfinansieringsmodel for KPR-forløb være en implementerbar mulighed for finansiering af KPR-programmer. 

Desuden kan andre sektorer ud over sundheds- og kultursektorerne bidrage med økonomiske, personlige eller materielle ressourcer. For eksempel bør civilsamfundet og aktører fra den private sektor overvejes, når der planlægges og implementeres lokale KPR-forløb. Ved at gøre dette har alle parter en interesse, en delt forpligtelse og ejerskab i kvaliteten, succesen og bæredygtigheden af lokale KPR-forløb.

Medfinansieringsmodellen kan muligvis kombinere sektoriel finansiering med ressourcebidrag som følger:

• Økonomiske bidrag (f.eks. dækning af personaleomkostningerne til koordinatorer og/eller kunst- og kulturfacilitatorer samt adgang til faciliteter, materialer og ressourcer til kreative aktiviteter)
•  Bidrag i form af varer eller tjenester (f.eks. lokaliteter, udstyr eller donering af materialer, der skal bruges til aktiviteterne).
• Omfordeling af eksisterende personaleressourcer i planlægningen og implementeringen af programmet (f.eks. styregruppe- og arbejdsgruppemedlemmer, projektlederen/koordinatoren).

I øjeblikket har mange af landene i Østersøregionen endnu ikke formået at etablere langsigtet finansiering til KPR-program. Det generiske programkoncept for KPR i Østersøregionen er særligt inspireret af England, som har formået at etablere langsigtet finansiering af initiativer til social henvisning. Den langsigtede plan for social henvisning 2019  udarbejdet af National Health Service (NHS)  tildeler økonomiske ressourcer til et netværk af koordinatorer over hele England, som har en koordinerende rolle med hensyn til at sætte borgere i forbindelse med KPR-forløb. 

Dog giver NHS’ finansieringsmodel ikke økonomisk støtte til udgifter vedrørende forberedelse og facilitering af aktiviteter. Det generiske KPR i Østersøregionen-programkoncept faciliteres af professionelle kunst- og kulturfacilitatorer, som sammen med koordinatoren er lige vigtige, når det drejer sig om at levere et vellykket og bæredygtigt KPR-forløb, og derfor bør aflønnes for deres tjenester.