For at sikre, at KPR-programmet gennemføres uden problemer, er det vigtigt at have mindst en eller to personer til at overvåge planlægningen og implementeringen af dette.
Der er adskillige opgaver involveret i gennemførelsen af et KPR-program i kommunen eller regionen. Visse opgaver involverer strategiske kompetencer i at etablere den organisatoriske ramme for KPR-projektet, såsom at få et overblik over politik-/strategiområder samt planlægning og facilitering af møder og workshops med forskellige interessenter. Disse opgaver kræver en person med projektledelsesevner, for eksempel en projektleder.

Foto: Lelde Goba. En koordinator med en deltager.
Andre opgaver involverer styring af KPR-forløb, praktiske og daglige ledelseskompetencer, som kræver koordinering mellem alle dele af programmet, fra rekrutteringsfasen til organisering og lancering af forløbets aktiviteter. Dette kræver løbende kommunikation med henvisningskanaler, kunst- og kulturfacilitatorer og støtte til deltagerne gennem hele forløbet. Disse opgaver er koordinatorens ansvar. Du kan finde en kort beskrivelse af forskellige typer koordinatorer her.
I tilfælde hvor projektlederen og koordinatoren er den samme person, er det ofte betegnelsen koordinator snarere end projektleder, der anvendes. Det er derfor koordinatoren, der samtidig er ansvarlig for de praktiske aspekter af implementeringen af KPR-forløbet. Derfor bør han/hun være medlem af arbejdsgruppen og deltage i alle styregruppemøder vedrørende gennemførelsen af KPR-programmet og planer for programmets bæredygtighed efter projektperioden.